Indhold |
Afholdelse af den hidtil største offentlige e-auktion i staten bidrog til massive besparelser på kontorvareområdetRegeringen har i foråret igangsat et indkøbsprogram, som skal effektivisere det statslige indkøb. Allerede nu kan de første frugter høstes af denne effektivisering. Finansministeriet har på vegne af staten netop gennemført et udbud omfattende statens samlede indkøb af kontorvarer (kontorartikler, datatilbehør- og forbrugsstoffer og papir i ark). Udbuddet er gennemført i samarbejde med SKI A/S. Der indgås toårige kontrakter med fire leverandører:
Den ene delaftale vedr. papir er blevet tildelt på baggrund af en e-auktion, hvilket er den hidtil største e-auktion i offentlig regi. E-auktionen var en succes og bidrog med betydelige besparelser på cirka 35 mio. kr. De nye aftaler medfører samlet set også markante besparelser for de statslige myndigheder, da priserne er reduceret med en tredjedel i forhold til de gennemsnitlige statslige priser. I 2007 forventes de samlede besparelser på kontorvarer at udgøre ca. 135 mio. kr. Aftalerne træder i kraft pr. 1. januar 2007 og vil være forpligtende for staten. Regeringen ønsker, at også kommuner og regioner kan få gavn af de lave priser på de nye statslige aftaler. Kommuner og regioner vil derfor kunne tilslutte sig aftalerne på samme vilkår som staten gennem SKI A/S inden den 15. december 2006. For de kommuner og regioner, der ikke forpligter sig på statens nye aftale for kontorvarer, har SKI A/S netop genudbudt rammeaftale 05.01 vedrørende kontorvarer og opnået markant bedre priser. SKI’s kunder, der på udbudstidspunktet har tegnet abonnement hos SKI, har derved muligheden for at anvende SKI’s rammekontrakt for kontorvarer. |