Kontormaskiner, printere

Aftalen for indkøb af printere har været i genudbud. Den nye aftale træder i kraft den 1. januar 2010.


Leverandør
Atea A/S. Atea A/S har budt ind med HP-produkter.


Tildelingskriterier
Tildelingskriteriet har været det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor pris har været vægtet med 70 pct. og kvalitet med 30 pct.


Sortiment og service
Sortimentet er udvidet væsentligt i forhold til den eksisterende aftale, der udløber ultimo 2009. Der er således 11 forskellige segmenter mod syv på den nuværende. Der er tilføjet en bærbar printer til sortimentet, ligesom der nu er mulighed for at købe en hjemmeprinter, der kan printe i farve. Herudover er sortimentet udvidet med en ekstra sort/hvid maskine og en ekstra farvemaskine.


Fordele
Den forpligtende aftale for printere har flere fordele:

  • Stort, varieret og standardiseret sortiment
  • Intet leverandørskifte i forhold til nuværende aftale
  • Gennemsigtighed i pris, sortiment og serviceydelser.
  • Særdeles attraktive priser på produkter og serviceydelser.


Miljø
Der er stillet krav vedrørende bl.a. maksimalt indhold af PVC, flammehæmmere og ftalater. Derudover er der i udbuddet lagt vægt på lavt elforbrug og opfyldelse af Elsparefondens krav.


Kontraktperioden

Aftalen løber fra 1. januar 2010 og løber frem til 31. december 2012 efter én ét-årig forlængelse. Moderniseringsstyrelsen har mulighed for yderligere at forlænge aftalen med én gang ét år.


Faktaark
Få et hurtigt overblik over printeraftalen ved hjælp af Faktaarket (pdf).


Vejledning
Vejledning til aftalen om printere (doc).


Kontakt
For spørgsmål kan du kontakte Markus Hahn på mail mhahn@modst.dk eller telefon 33 92 89 11.