Datakommunikation

Staten har indgået en ny indkøbsaftale for datakommunikationstjenester, tilbehør samt tilknyttede serviceydelser, som er forpligtende for staten samt frivillig at tilmelde sig for kommuner, regioner, Danmarks Nationalbank, Folketinget og selvejende institutioner mv.

Aftalen trådte i kraft 1. januar 2012 og er gældende indtil 31. december 2015.


Leverandør

Der er indgået rammekontrakt med én leverandør:

  • Nianet A/S

Tilbuddene er blevet vurderet på baggrund af kriteriet økonomisk mest fordelagtigt ud fra pris og kvalitet.


Sortiment og ydelser
Aftalen indeholder et standardiseret sortiment inden for netværksforbindelser, internetforbindelser, redundans og tilknyttede serviceydelser, herunder Quality of Service.


Kontraktperioden

Der er indgået en 4-årig kontrakt uden forlængelsesoption.


Frist for tilmelding
Kommuner, regioner, Danmarks Nationalbank, Folketinget og selvejende institutioner mv. kan tilslutte sig aftalerne. Ved at tilslutte sig til at kunne gøre brug af rammekontrakten kan disse parter frivilligt købe de af rammekontrakten omfattede produkter og tjenesteydelser ved brug af rammekontrakten. Fristen for tilmelding er den 1. marts 2012. Herefter kan tilmelding kun ske efter Moderniseringsstyrelsens forudgående godkendelse.


Faktaark
Få et nemt overblik over aftalen via Faktaarket (pdf).


Vejledning
Læs vejledning om aftalen (pdf), der indeholder rammekontraktens vigtigste informationer. Vejledningen hjælper til et bedre overblik over aftalens indhold og gøre det lettere at overføre kontraktens bestemmelser til den konkrete indkøbssituation.


Bodsopkrævning
Læs vejledning til bodsopkrævning (pdf), der indeholder information omkring hvornår kunden kan opkræve bod. Det anbefales endvidere at kunden ved bodsopkrævning anvender den udarbejdede standardskabelon for bodsopkrævning (docx).


Kontakt

For spørgsmål kan du kontakte Jannie Thomas på mail jat@modst.dk eller telefon 41 70 39 51.