Markedsdialog i forbindelse med genudbud af konferenceaftalen

31-01-2017

Moderniseringsstyrelsen påtænker at gennemføre et genudbud af den fællesstatslige rammeaftale om indkøb af konferencefaciliteter i Danmark. I den forbindelse gennemføres en dialog med markedet i overensstemmelse med udbudslovens § 39. Dialogen vil foregå gennem afholdelse af ét møde med hver af de udvalgte dialogpartnere.

Formålet er at søge input fra markedet, der kan benyttes som baggrund for udarbejdelse af udbudsmaterialet.

 

Udvælgelseskriterier

Dialogmøderne vil af hensyn til ressourceforbruget blive gennemført med et begrænset antal deltagere. Såfremt et større antal henvender sig, vil udvælgelsen af dialogpartnere ske på grundlag af objektive og saglige kriterier, idet det tilstræbes, at gruppen af dialogpartnere sammensættes på en sådan måde, at den er repræsentativ for markedet set i forhold til:

  • Størrelsen på konferencecentre og hoteller med konferencefaciliteter (der ønskes dialog med både større og mindre virksomheder).

Forud for møderækken vil Moderniseringsstyrelsen distribuere de emner og spørgsmål, der ønskes drøftet med dialogdeltagerne.

 

Leverandørfelt

Ud fra ovenstående kriterier påtænkes at invitere 5-10 virksomheder til dialogmøder. Såfremt en virksomhed ønsker at deltage i dialogen, kan der rettes henvendelse til Silas Bøcher Knudsen på sibkn@modst.dk den 7. februar 2017.

 

Rammer

  • Mødevarighed: Dialogmøderne forventes at vare maksimalt én time, afholdt hos Moderniseringsstyrelsen i uge 6 og 7.
  • Mødeantal: Der forventes afholdt møder med 5-10 virksomheder.